Artikel 2, skrevet oktober 2000.
Rumænien

Cluj amt
Landkort

Bihor amt Landkort

Beskrivelse af "Familie og hyggeklatreferie" for motionsklatreren i Rumænien.

Artiklen er en fortsættelse af min Rumænien serie. Som det fremgik af artikel 1, er området primært boltet på de hårde graderinger dvs 7- og opefter. Det afskrækker jo nok 60-70% af samtlige medlemmer af klubben. Men man kan; - for det første sagtens klatre en lettere rute, hvis man går en meter til højre eller venstre for sikringen/toprebet,- og for det andet kan den klatres artificielt (se første artikel), og det gør livet noget lettere for de lidt uøvede.

Forøvrigt er der et hav af 4-5 graderingsruter herude, men de er ikke boltede, de er ikke specielt kendte og de er ikke beskrevede. Det skyldes; for det første at vi klatrer så godt, for det andet at du bare kan bruge slyngerne, så det er egentligt ikke nødvendigt at lave "turistruter", og for det tredje at vi ikke har en leu (1/2500 krone) at købe bolte for.

Det kan alt sammen løses ved at leje en guide, for de kender området, de kan sikre, og de trænger til penge, hvoraf en del af honoraret går i klubkassen til boltning af ruter.

Artiklen her, henvender sig primært til: Manden der helst vil ses med alt grejet på - på vejen ud og hjem; manden, der ynder, at dupere de nye og konen (nødvendigvis ikke ny) med "livsfarlige" rapelinger og gode råd som sikringsmand for børnene og ovennævnte; manden, der foretrækker det lettere klatreliv med bad, mad, madrasser, kolde øl og andre klatrebekvemmelighedsfaciliteter (32 tegn) inden for rækkevidde.

Jeg tager udgangspunkt i, at du som mand har en gammel-klassisk dansk, og nuværende rumænsk, fornuftig holdning til, og opfattelse af, hvordan man indretter sig i et parforhold. Og at du har en fornuftig kone af rette støbning, som sympatiserer med, og deler dit synspunkt, på dette vigtige område.

Eftersom du og konen selvfølgelig har hørt ordsproget: "følg lands skik eller land fly" og for øvrigt er af den lidt bløde hensynsfulde type, som indretter sig efter den lokale kultur, og ikke vil tage sig anderledes ud som afvigere, typiske turister, eller det der er værre, vil jeg prøve at give et billede af forholdene i Rumænien, sådan så din kone vil agere mere naturligt, uden at falde kulturelt igennem.

Jeg er ret sikker på at du selv, som mand, meget naturligt og uden synderligt besvær, falder ret godt ind i billedet, - personligt kunne jeg helt uden besvær agere som rigtig rumænsk mand, faktisk indenfor meget kort tid, - hvis man ser bort fra sproget selvfølgelig. Det er egentlig besynderligt så tilpasningsdygtige og åbne, ja ligefrem positive, mænd er, når det drejer sig om sydlandsk kultur og visse landes samlivsforhold, intern magtbalance etc.

I Rumænien er det stadig muligt, ja - faktisk overvejende sandsynligt, at finde en kone, der ser kommunismen som en forbandelse. Ikke fordi kvinder generelt ikke vil dele med nogen, men primært fordi kommunismen mente, at alle var lige og det derfor skulle være lige besværligt og træls for alle. Og derfor har alle, uanset køn, dermed også retten (pligten) til at deltage i det herlige arbejdsliv som typisk realiseres på arbejdsmarkedet (før arbejdskollektivet), Konsekvensen af den forkætrede doktrin var, at kvinderne nu ikke længere kunne gå og nyde det gode produktive husholdningsliv derhjemme, uden at blive uglesete. De kunne til nød dyrke de (for kommunismen) sære tilbøjeligheder i den sparsomme fritid, - hvad enhver mand, med ovennævnte så udmærkede gammel-klassiske holdning, selvfølgelig ville påskønne og ikke kan se det sære i.

Det gode produktive husholdningsliv, i det nuværende Rumænien, indebærer for kvinden friheden til at; passe og holde børnene, ordne køkkenhaven, sylte, henkoge, vaske tøj i badekarret (på knæ), hænge til tørre, hente mælk ved bonden, gå på markedet, hugge hovedet af høns, plukke og rense dem, det samme med fisk (dog ikke plukningen) osv. Alt sammen noget som vores koner også gjorde i de gode gamle dage, - før vi fik modernisering, automatisering, rationalisering, supermarkeder, hårde hvidevarer, økonomisk opsving og så meget andet vestligt nymodens pjat.

Det siger næsten sig selv, at hvis man, som kvinde, har hang til den slags tilbøjeligheder, vil der ikke også være tid til at arbejde, - når så kommunismen alligevel tvinger kvinden til også at deltage i arbejdsproduktionen, vil det gå ud over hyggesyslerne derhjemme, og så bliver kommunismen jo naturligt lagt for had, og enhver ordentlig mand giver vel en god kone ret, - ellers er han for dum! Så det forklarer og legaliserer jo næsten revolutionen og murens fald.

Det skal lige i forbifarten nævnes, at mænd typisk har 2 - 3 jobs, det er ikke fordi de ikke vil hjælpe konerne derhjemme, men skyldes, nok i højere grad, den økonomiske nedslidning Rumænien har været igennem.

Dvs. at alle forudsætninger skulle være tilstede for, at du kan få en rigtig god klatreferie; orden i tingene, priserne er i bund, masser af bjerge, god argumentation overfor konen (hvis ikke hun vil tage sig helt tåbeligt ud, og det vil de jo sjældent), sådan så hun lader dig klatre og så ellers ordner det praktiske og "det med børnene".

For som noget ganske usædvanligt, for klatreområder, kan børnene medbringes. Byen hedder Suncuius og ligger 8 km (bil) 3 km (gåben/togskinner) fra Vadu Crisului, Se kort. En ½ km op af en lille vej i Suncuius ligger der et vandrehjem "Castel" (slottet). Det er dog lang tid siden, at der har været et slot på stedet. Castel ligger ovenpå klatrevæggen, så man går ned for at klatre, og det må jo være til at overkomme. Skulle ånden komme over én, konen kan lade én være i fred og hun kan overskue "det med børnene", så er det muligt inden for 200m, at klatre lidt 5-7 UIAA, - på den væg er der dog kun en 6-7 ruter på det niveau.

Der er til gengæld skrækkelig mange 8-/9- på nogle heftige overhæng lige under Castel, men dem skal man holde sig fra, for det kan give både hård hud, ømme muskler og en lidt pinlig stemning, når man i et væk skvatter af efter 2. sikring i en højde af 3 meter. Vil du hellere klatre 5+/7+ bliver du nok tvunget ud på 15 minutters spadseretur (1 km nedad bakke, det er straks værre hjem). Hvis du tager børnene med, fordi konen alligevel ikke kunne "det med børnene" så tag en pandelygte med også, du går nemlig lige forbi en kæmpehule, der er 500 m dyb, og der vil børnene gerne ind. Hængebroen over til hulen er også spændende (for børn).

Børnene trives faktisk på "Castel" (cabanaen) og der kan du med fordel leje dig ind, specielt hvis du har en kone, som ikke helt har forstået det rumænske kønsrollemønster, og er en af de søde klatrepiger, der pynter på klippen og som også selv vil klatre lidt, - hvad de selvfølgelig også skal have muligheden for.

På Castel er der (ifølge almindelig klatrestandard) særdeles gode og rene forhold; varm mad, varmt bad, toiletter, 2-6 pers. soverum eller 2 pers. hytter, ingen specielt vilde dyr (jeg har personligt set; sorte egern, fritgående kalkuner og flere almindelige grise), det vildeste er faktisk fritgående køer og sorte vandbøfler med nogle kæmpehorn, og hvor vilde de reelt er (vandbøflerne) lader sig vanskeligt beskrive, men det er som regel en gammel dame, eller en lille pige, der går og prikker dem bagi med en stok, så de kan styres. Det er også nødvendigt, for i Rumænien er indhegninger ikke moderne, og det vil sige, at alle dyrene render frit rundt på fælles marker, veje, grøfter oa., det kan gøre det til en spændende og udfordrende tur som bilist.

Træhytterne er i Rumænien generelt til to personer og indeholder to senge, tæpper, lagner, lys og stikkontakt. På vandrehjemmet, (Cabanaen) "Castel", hvor man lejer hytterne og spiser, kan man også leje rum fra 2 til 6 pers., systemet med alt sengetøjet er det samme og prisen er ca. 100,- kr pr person, så man medbringer bare noget klatregrej, penge, børn og kone. (se 1. artikel ).

Der er 500 m. til byen, hvor alt nødvendigt kan købes. At de på barerne kan servere kolde ½ liters. Guld Tuborg, brygget i Bukarest til 6 kr og andre gode lokale ½ liters produkter, kan godt ses som et nødvendighedsgode. Det kan omvendt også være årsagen til at konen, for en gangs skyld, selv går på indkøb i byen, og lader dig tage dig af "det med børnene".osv., og det indebærer måske, at du vil være friskere til lidt klatring, - og det er jo det, du officielt er taget derned for!

Området bærer for så vidt ikke stærkt præg af utilgængelige klatreområder. Der er ingen dybe floder, kløfter, osv., som børnene kan falde i, eller huler børnene farer vild i (de er afspærrede og åbnes efter aftale med guiden), og konen ikke vil bevæge sig ud i /ind i, fordi det er for farligt, - børnene vil gerne, og synes ikke det er farligt. Den helt vilde natur kan dog sagtens opleves, for man kan bare gå lidt væk fra de afmærkede stier, eller jernbanen, men så lej venligst en guide.

Hvis du, på en af de bedre dage, skulle få lyst til en spadseretur ud over det sædvanlige, kan du gå gennem byen og følge togskinnerne mod øst. Efter den første tunnel (3 km) vil du over tunnelen finde de skønneste vægge, som er så tilpas overhængende, at det faktisk er tørt, - selvom det regner, og det er også sådan, så børnene rent faktisk kan klatre i området, så sagt på en anden måde, der er ruter fra 5+/9+. Har du prøvet det, eller vil du klatre flerrebsruter 2 - 6 reblængder, ligger klatrestederne både til højre og venstre for jernbanen i retning af Vadu Crisului, så det vil sige, at man bare gør omvendt af beskrivelsen i artikel I, som tog udgangspunkt i at starte i Vadu Crisului og gå mod Suncuius.

Klipperne er ca som El Chorro i Spanien (limsten), tørt med meget friktion og med tilgang som i ITH i Tyskland,man går direkte til ruten, klatrer og bruger som oftest "bagsiden" af klippen som nedgang. Der er en masse træer i området så man står sjældent og bager i solen, og det finder de fleste nok som en fordel, for området er noget varmere og solrigt end ITH, til gengæld er området mere skyggefuldt og ikke så tørt som El Chorro.

Guiderne koster ca 100 kr dagligt, og så kan du for øvrigt selv bestemme hvad du/I vil foretage dig; med børn, kone og venner.Guiderne indretter sig gerne og slæber selv både børn, venner og koner med, så det er nogle vældige venne/familie klatreture, man nogen gange får arrangeret. Selv har jeg i flere dage i træk kun klatret andenmand med en guide, og det er ret fedt konstant at klatre topreb, ingen leden efter ruter, bolte, sikringer oa, bare klatre og klatre og klatre, hele tiden på kanten af hvad jeg kunne præstere, fedt! - hvis man kan lide det sådan.

Kører I derned selv, må jeg lige indskyde, at ordet og skilt: "Camping" betyder; små træhytter man kan leje incl. alt sengetøj og tæpper. Hvis I vil campere med telt foregår det overalt i naturen, hvor forholdene er gode (vand etc), vil sådan en lokalitet, på kortene (de meget gode), vil være nævnt som "Loc de campare". I hvor høj grad det overhovedet kan betale sig at campere kan diskuteres, for cabanaerne er som regel så billige, at det ikke kan betale sig, at slæbe liggeunderlag, soveposer, telte, kogegrej etc med. Ikke alle cabanaerne er dog lige gode i Rumænien og kan variere lidt i pris og kvalitet, men ca. 100,- pr døgn, pr person, afhængig af om du spiser morgenmad og aftensmad.

I Suncuius på "Castel" havde jeg 3 overnatninger med min søn (8 år), dvs en hytte, vi spiste 2x3 måltider og betalte 354.000 lei = ca kr. 140,- (år 2000). Det var særdeles billigt og stedet var som før beskrevet, af særdeles god kvalitet.

I Vadu Crisului, "Cabana Pestera", drikker ejeren lidt rigeligt, han er såmænd meget flink, det er billigt og det ligger absolut centralt for klatring. Han driver sideløbende en "turistbar" og spiller derfor altid ret høj musik udendørs, så stå af toget og gå efter lyden (200 m), der er nemlig tog til døren (stationen mellem Vadu Crisului og Suncuius), og der er ret beskidt både udenfor og indenfor.

I Cheile Turzii er toiletforholdene som den gamle ITH standard (lokum med "pynt" på kanterne) og koldt vand i én hane. Hytterne koster til gengæld kun kr. 25,- (pr nat for to pers. incl. tæpper, excl. Dynebetræk/lagen) og der er gratis ophold i sovepose m/u telt.

Kontakt mig             Til top